Ofte stillede spørgsmål om festivalen
Hvad hedder festivalen?
Litteratur- og fortællefestivalen hedder IND I MØRKET. Det er foreningen Fortællingernes tid, som står for festivalen (og andre aktiviteter gennem hele året).
Er alle arrangementer gratis?
Kort sagt, nej. Der er en bred vifte af arrangementer, nogle er åbne og gratis – kom bare, nogle er gratis men kræver tilmelding og/eller bestilling af gratis billetter, nogle kræver billetkøb. Kig på programmet og de enkelte events, det er tydeligt markeret, hvis der kræves billetter.
Er det også for børn eller er det KUN for børn?
Festivalen er for børn, for unge, for forældre, for bedsteforældre, for alle. Vi stræber efter at have aktiviteter til alle aldre.
Er det udendørs eller indendørs?
Det er begge to. Der er aktiviteter, der foregår udendørs, og aktiviteter der foregår indendørs. Kig på programmet og de enkelte events, det er tydeligt beskrevet, hvor og hvordan aktiviteten afvikles.
Hvad er adressen?
De fleste events foregår i Anneberg Kulturpark, som er en del af Annebergparken, en bydel ca. 2 km syd for Nykøbing Sj. langs Egebjergvej. Arrangementerne er spredt over adskillige adresser i Annebergparken (bl.a. nr. 28 B, nr. 28 C, nr. 32, nr. 35, nr. 48 B) – alle inden for gåafstand. Kig på programmet og de enkelte events, det er tydeligt beskrevet, hvor arrangementet finder sted. Du kan evt. sætte gps’en til og køre efter Annebergparken 35, 4500 Nykøbing Sj., finde parkering, og så gå derfra.
Enkelte arrangementer foregår andre steder i Odsherred, og adresserne står i eventets beskrivelse.
Foregår det hele i Anneberg Kulturpark?
Kort sagt, nej. De fleste events foregår på adskillige adresser i Anneberg Kulturpark, men der er aktiviteter, der foregår andre steder bl.a. på Nykøbing Sj. biblioteket, i Grønnehave Skov, ved andre steder i Odsherred. Kig på programmet og de enkelte events, det er tydeligt beskrevet, hvor og hvordan aktiviteten afvikles.